Skipperkroen fup eller fakta

Der var tætpakket i krostuen på Skipperkroen, øllet var skænket i glassene og kun manglede tågerne af tobaksrøgen.

Køge Kyst havde inviteret interesserede på en øl og til at høre restauratør Claus Phillipsen fortælle skrøner med udgangspunkt i hans eget liv til søs. Kent Jönsson, projektchef på Køge Kyst-projektet bød velkommen. Han er svensker, og når han bliver ivrig, taler han et for danskere meget uforståeligt svensk. Kennet Jönsson bliver tit ivrig. Det ligger også han engagement og temperament.

- Den her har vi stjålet fra jer, sagde Claus Phillipsen, henvendt til Kent Jönsson, mens han holdt på en stor ladestok under loftet. den var snuppet af danskerne under svenskekrigene. Så det var sandt nok.

Claus Phillipsen er født og opvokset på Bornholm. Men som stor knægt søgte han ind i ØK, og blev kaldt til samtale. han tog båden fra Rønne til København og gik lige op på rederiets kontor, hvor han ramlede ind i en mand, der hed Andersen, der kunne meddele ham, at han havde læst hans ansøgning og var antaget.

- Det viste sig, at han også var fra Bornholm og havde spillet kort med mine bedsteforældre, sagde Claus Phillipsen, der så ellers begyndte på skrønerne. F.eks om dengang han kurerede det halve sydafrika for hæmorider ved hjælp af Gajoler.

- Det er livet til søs. Folk følte sig som vikinger, og de kom kun til Danmark hver femte måned.

Joh - det var dengang, der var mænd til.

Claus Phillipsen kunne også fortælle, hvorfor skibe altid benævnes som hunkøn.

- De er svære at styre, og jo ældre de bliver, jo mere maling skal de have, sagde den fhv. sømand.

Claus Phillipsen lægger ikke skjul på, at han kan lide livet på søen. At han også samler minder, er ingen hemmelighed. Skipperkroen er overdænget som fotografier af skibe og maritime malerier, som han glad og gerne køber, når han falder over dem.

Han købte også engang et maleri af Slaget i Køge Bugt, som hænger i den fine middagsstue på skipperkroen. For en sikkerheds skyld søgte kyndig vejledning hos Køge Marineforening, som øjeblikketlig kunne fastslå, at maleriet ikke stammede fra Slaget i Køge Bugt, men fra Slaget på redden.

Claus Phillipsen kunne fortælle om en særlig regel, der gik ud på, at der ikke måtte være flere bornholmere på et skib end der var master!! (Så havde man en chance for at kunne binde dem fast, hvis det gik helt galt).

Flere gange igennem de 18 år, Claus Phillipsen har drevet Skipperkroen, har han forsøgt at bilde folk ind, at ude i haven til kroen var begravet to engelske søfolk. Alle har grinet - ingen har troet på historien, men ment, at det var en af Claus Phillipsens sædvanlige skrøner.

Men i aften kunne tilhører dog fortælle, at det var rigtig nok, for de to, der begik drabet var blevet dømt ved retten i Roskilde.

- Der kan I bare høre, råbte Claus Phillipsen. Alt hvad I har hørt i aften er sandt.

Jamen, så tror vi på den! men Claus fortæller ikke hele sandheden. F.eks. fortalte ikke om, at han sluttede sin søfartskarriere som kok på Scarletbådene, der sejlede i spritrutefart mellem København og Landskrona.

- Joh - det er sandt nok.

-ae