Det gik hurtigt med at få fyldt de store lastbiler op på Køge Havn.
Foto: Torben Thorsø
Køge onsdag - 13. december 2010 18:57
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Salt til sjællandske veje til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Salt til sjællandske veje

Andre læsere anbefaler:
Der er salt på vej til de sjællandske kommuner, så de er godt forberedte, når de kommer mere sne.

På en dag, hvor vejene sine steder var isglatte efter nattens frostvejr, var der godt nyt til de sjællandske bilister og kommunerne. Det gode skib Kevin S lagde nemlig til i Køge Havn med lasten fuld af salt til at gøre kørslen sikker igen.

Her holdt de store lastbiler i kø for at blive fyldt op, hvorefter de satte kursen mod hver deres saltlager på Sjælland.

Saltet kom fra Tyskland og det er selskabet Brøste, der sørger for at få det ud til de sjællandske kommuner.

- For tre uger siden var lagrene fyldt op, men da det så begyndte at sne så voldsomt, begyndte kommunerne at bruge meget af det, så nu er der brug for fylde dem op igen. Derfor kører vi det i øjeblikket rundt på mange forskellige lagre på Sjælland, siger Per Nygaard, der er regional markedschef hos Brøste. Han fortæller, at de lidt over 2000 tons salt, der var med skibet til Køge kun er en lille del af det salt, der er brug for, hvis det begynder at sne lige så slemt igen.

- I øjeblikket er der endnu to skibe på vej, men jeg håber altså, at DMI tager fejl, når de spår mere snevejr allerede sidst på ugen, tilføjer han med et grin.

Nu er saltlagrene i hvert fald ved at blive fyldt op igen, så saltbøssen kan rystes ud over det sjællandske landskab, hvis Kong Vinter igen puster mælkeskummet af skægget.

toth
Salt til sjællandske veje
Der gik ikke lang tid, før kranen skulle grave dybt i det store fragtskib for at få fyldt grabben op.
Foto: Torben Thorsø

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Køge onsdag