- Nye medlemmer kan vælge, om de også vil prøve at ro på vandet om sommeren. Eller om de ønsker at fortsætte med rospinning om sommeren. Vi tilbyder nemlig rospinning året rundt, siger klubbens formand, Steen Poulsen.
Foto:
Foto:
Send artiklen Rospinning - et nyt tiltag i Køge Roklub til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Rospinning - et nyt tiltag i Køge Roklub
2 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Køge Roklub er pionerer på ny type træningsform. Hold for nybegyndere starter 12. januar 2012.
Det er sjovt. Det er nyt. Det er effektiv træning af hele kroppen - rospinning. En helt ny træningsform, hvor en instruktør guider deltagerne igennem et træningsprogram i takt til underholdende musik.
Rospinning ligner på mange måder den type spinningtræning, som de fleste fitnesscentre udbyder. Men i Køge Roklub er cyklen udskiftet med en romaskine, og dermed får deltagerne også trænet ryg, mave og arme.
Flere relevante nyheder Rospinning ligner på mange måder den type spinningtræning, som de fleste fitnesscentre udbyder. Men i Køge Roklub er cyklen udskiftet med en romaskine, og dermed får deltagerne også trænet ryg, mave og arme.
- få nyhedsbrevet
Nybegynder er ingen hindring
- Det var over 20 år siden, at jeg sidst havde siddet i en romaskine, så min teknik var næsten ikke eksisterende. Men jeg fandt hurtigt rytmen igen, siger Pia Seirup, der sammen med 4 andre klubkammerater fra Køge Roklub er nyuddannede rospinninginstruktører.
- Nybegyndere skal ikke være bange for rospinning. På alle hold er vi to instruktører. En, der sidder i maskinen og holder rytmen for hele holdet. Og så én instruktør, der kun går rundt og hjælper deltagerne med teknikken, så vi hurtigt får alle med og undgår skader, forklarer Pia Seirup, der til dagligt arbejder som sygeplejerske.
Alle rospinninghold afsluttes med mave og rygtræning for at forebygge rygproblemer. Øvelserne er sammensat af fysioterapeut Kirsten Listov-Saabye, der også er nyuddannet rospinninginstruktør.
Effektiv fedtforbrænding
Når deltagerne først får styr på teknikken, og man får kanaliseret mest mulig kraft ind i hvert enkelt rotag, så er rospinning en særdeles effektiv måde at lave fedtforbrænding.
- Når musikken først kører, og alle ror i takt, så glemmer de fleste tiden, og vi er selv blevet overraskede over, hvor hurtigt 60 minutter pludselig går, fortæller Christina Bergen, som både er instruktør i rospinning og om sommeren lærer nye kaniner roning på vand.
- Rospinning er for alle. Både Køge Roklubs nuværende medlemmer, men vi håber naturligvis også at se nye medlemmer i vores klub. Og som noget nyt lægger vi op til, at nye medlemmer kan vælge, om de også vil prøve at ro på vandet om sommeren. Eller om de ønsker at fortsætte med rospinning om sommeren. Vi tilbyder nemlig rospinning året rundt, siger klubbens formand, Steen Poulsen.
Læs mere om rospinning og book en gratis prøvetime på www.koegeroklub.dk



