Send artiklen Ny kontrakt med HB Køge til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ny kontrakt med HB Køge
Andre læsere anbefaler:
Køge Kommune og fodboldklubben HB Køge har indgået ny lejekontrakt for Herfølge Stadion. Køge Kommune ejer Herfølge Stadion, som HB Køge betaler for at bruge til træning og hjemmekampe, og den nye lejekontrakt erstatter to tidligere kontrakter vedrørende Herfølge Stadion.
Fremover skal HB Køge betale 300.000 i årlig leje af Herfølge Stadion, når klubben spiller i 1. division. Lejen stiger til 500.000 årligt, når klubben spiller i Superligaen. Aftalen indebærer også, at Køge Kommune tager sig af udvendig vedligeholdelse af tribuner, bygningernes installationer mv., mens HB Køge selv står for indvendig vedligeholdelse. Udover lejen skal HB Køge betale for sit forbrug af el, vand og varme.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
- Vi vil gerne have flere til at vælge idrætten til især børn og unge og et sportsligt flagskib som HB Køge er med til at skabe interesse for breddeidrætten. Derfor er jeg glad for, at vi nu har fået en lejeaftale på plads, som sikrer HB Køge gode forhold, siger borgmester Marie Stærke (A).
- Der er forskel på at spille i 1. division og i Superligaen, og det er der taget højde for i lejeaftalen. Vi har afstemt lejeaftalen med Konkurrencestyrelsen for at være helt sikre på, at beløbet hverken er for dyrt eller for billigt. HB Køge betaler således de omkostninger, som Køge Kommune har ved HB Køges brug af Herfølge Stadion.



