Kærlig hånd til prædikestolen

Engle, Maria-figurer og Jesus i både kryben og på korset.

Den kirkelige forbindelse er til at tage at føle på hos Henning Pedersen & Søn, der har værksted på Tøxensvej og ledes af Claus Englund Pedersen med faderen Henning Pedersen som eneste ansat.

Claus Englund Pedersen er uddannet møbelsnedker og billedskærer, og det er specielt kirker og menighedsråd, som er kunder i værkstedet. De kirkelige opgaver er da også linet op på stribe, og indenfor døren står en nylavet spidsbueramme, der skal holde en blyindfattet glasmosaik, som tidligere har siddet i en smedejernsramme i koret i Jersie Kirke. Spidsbuerammen er en del af en større renovering af Jersie Kirke, hvor Claus og Henning Pedersen sidste år i september begyndte med stolestaderne, og siden kastede de sig over altertavlen.

Selve mosaikken er skabt af Joakim Skovgaard, der er dekoreret Viborg Domkirke, og sådan har hver en lille ting i velordnede og hyggelige værksted sin egen historie.

Det gælder ikke mindst prædikestolen, som står og fylder godt op på gulvet. Den har værkstedet arbejdet med siden januar I år, og den står normalt i Bavelse Kirke ved Bavelse Sø. Prædikestolen stammer tilbage fra 1596 og i følge de officielle arkiver på Nationalmuseet har prædikestolen ikke tidligere været under en snedkers og billedskærers hænder i en egentlig restaurering, men der har tydeligvis gennem årene været stribevis af små reparationer på prædikestolen. Det vidner bunken af gamle krogede jernsøm og jernstifter om. Claus Englund Pedersen tager en håndfuld op og lader dem glide gennem fingrene.

- Man skal jo sådan set slet ikke kunne se, at vi har haft den nede, forklarer han og viser rundt i de store og små detaljer, der enten er udbedret eller helt udskiftet under arbejdet med prædikestolen, der også får en gennemgribende overfladebehandling.

Derudover har den været en tur i fryser for at få dræbt de borebiller, der havde angrebet træet, hvorefter den skal tilbage til Bavelse Kirke og hænge klar til genindvielse af den nyrestaurerede kirke efter sommerferien.

En blandt få

Claus Englund Pedersen fortæller, at det går godt i firmaet, der blev grundlagt for hele 165 år siden.

Der er med andre ord fyldt godt op i ordrebogen.

- Vi har fået opbygget et navn, og så får vi opgaver på anbefalinger. Det handler jo om, at vi har specialiseret os på de her opgaver. Man ved aldrig, hvad der dukker op, når telefonen ringer, fortæller Claus Englund Pedersen med et smil.

Han er en af kun fire-fem aktive billedskærere i Danmark og er uddannet i Østrig, der er et katolsk land, og det er ikke uvæsentligt, når det handler om kirkeligt billedskærerarbejde. For selvom helgenbillederne af jomfru Maria, og de sirlige former og flotte farver, delvist forsvandt ud af de danske kirker under reformationen i 1500-tallet, så er der stadig en kulturarv at passe på. Samtidig var industrialiseringen med til at gøre billedskærerarbejdet overflødigt, og derfor er selve håndværket gået tabt i Danmark.

Samtidig er det naturligvis ikke uden betydning, at Claus Englund Pedersen selv er troende og kommer i kirken.

Indimellem de store opgaver får Claus Englund Pedersen også tid til selv at skære sine egne figurer, og det er blevet til en imponerende samling, der står side om side i en form for atelier, som er bygget sammen med værkstedet.

Figurer og far og søn er der alle mulighederne for at komme tættere på den 14. april, når værkstedet holder reception fra klokken 14-17. Det sker i anledning af snedkerværkstedets 165 års fødselsdag. På dagen markeres det samtidig, at det 1. april er fem år siden, Claus Englund Pedersen overtog firmaet, og at det den 1. maj er 50 år siden, Henning Pedersen fik svendebrev.

simon