Foto:
Send artiklen Historisk Køge-dram genopstår til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Historisk Køge-dram genopstår
Andre læsere anbefaler:
Braunstein har dykket dybt i Køges historie og fundet recepten frem på den klassisk Køge-dram. Braunstein Akvavit og krydderblandingen til drammen kan købes samlet eller hver for sig. Når man lader krydderierne arbejde i flasken i tre til fem dage afgiver de smag og kulør og genskaber Køge-drammen.
Anis, lakridsrod, ingefær, angelikarod, kanel, kardemomme og skal fra citrusfrugter er i al sin enkelhed - og et særligt blandingsforhold - hemmelighed bag Køge-drammen. Denne lokale kryddersnaps med rødder i Køges Snapselaug fra 60'erne genopstår nu.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Bagmændene er ikke overraskende brødrene Claus og Michael Braunstein, som driver bryghus og mikrodestilleri på Køge havn. Brødrenes farfar var medstifter og trofast medlem af Køge Snapselaug, og der er personlige minder forbundet med at genoplive Køge-drammen.
- Som drenge var vi ude sammen med farfar og samle slåen, porse og andre krydderier til snapsen. Vi havde selvfølgelig ikke den store ide om, hvad det skulle bruges, men det var nogle stjernestunder, fortæller Michael Braunstein.
Køge-drammen var tidligere en "signatur-dram" for Køge, og Braunstein håber at den moderne fortolkning af recepten også vil slå an på de køgensiske frokostborde. Krydderblandingen til Køge-drammen er til salg mange steder i Køge for at give mange lejlighed til at smage den. 5. juni er Fars Dag og har man en snapseglad far, har man nu også en lille gave til dagen.
- Alle kan være med, når man skal lave en Køge-dram, siger Claus Poulsen.
- Krydderierne hældes direkte i flasken, og de skal have lov til at virke i tre til fem dage. Man kan jo smage på snapsen undervejs. Når man synes at den er færdig, så filtrerer man krydderierne fra i et kaffefilter, og så står man med en Køge-dram.
Den klare snaps fra Braunstein hedder Braunstein Kryddersnaps Aqua Vitae. Denne snaps er lavet på malt, hvilket giver en god sødme, som danner en fortrinlig bund for Køge-drammen.



